Championship

Stoke gør klubikon til midlertidig manager

Ryan Shawcross er lørdag præsenteret som ny midlertidig manager i Stoke.

Ryan Shawcross vinker i kamp for Stoke
Foto: Andrew Couldridge/Reuters/Ritzau Scanpix

Ryan Shawcross er ny caretaker manager i Stoke.

Fredag aften fyrede den engelske klub Narcís Pèlach, og lørdag er Shawcross forfremmet fra U21-træner til midlertidig chef på førsteholdet.

Som aktiv nåede han imponerende 453 kampe for The Potters, inden støvlerne blev lagt på hylden i 2022.

Nu er den 37-årige englænder i spidsen for Stoke, indtil en permanent løsning er fundet. Shawcross får debut søndag i spidsen, når Sunderland venter på Bet365 Stadium.

To gange i indeværende sæson har Stoke afskediget sin manager, men lige lidt har det hjulpet.

Ryan Shawcross vinker i kamp for Stoke
Foto: Andrew Couldridge/Reuters/Ritzau Scanpix

Klubben er uden sejr i ni kampe i Championship og indtager 19. pladsen bare tre point over nedrykningsstregen.

Shawcross har tidligere været U18- og U21-manager i Stoke. Som ung spillede han på Manchester Uniteds akademi, men fik aldrig debut.

Han sluttede karrieren i Inter Miami i 2022.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P