Premier League

Medie: Stjerne har meddelt Liverpool om sit exit

Trent Alexander-Arnold har meddelt flere af sine holdkammerater, at han vil til Real Madrid, skriver spanske Marca.

Trent Alexander-Arnold sammen med Mohamed Salah
Foto: Paul Ellis/AFP/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Trent Alexander-Arnolds aftale i Liverpool udløber til sommer – og noget tyder på, at den ikke bliver forlænget.

For selvom den 26-årige stjerne har et kontrakttilbud fra barndomsklubben, er han angiveligt klar på at skifte til Real Madrid.

Det skriver den store spanske avis Marca.

Ifølge Marca har Trent Alexander-Arnold informeret toppen i Liverpool om at skifte til Real Madrid til sommer.

Da backens aftale udløber efter sæsonen kan han allerede fra årsskiftet forhandle med nye klubber, og Marca erfarer, at Real Madrid er klar på at åbne kontraktforhandlingerne i januar.

Trent Alexander-Arnold sammen med Mohamed Salah
Foto: Paul Ellis/AFP/Ritzau Scanpix

Den engelske Real Madrid-stjerne Jude Bellingham har spillet en rolle i at lokke Trent Alexander-Arnold til klubben, skriver mediet.

Liverpool er angiveligt ikke villige i at sælge backen til januar for at få penge i kassen, da klubben satser benhårdt på at vinde mesterskabet.

Trent Alexander-Arnold har spillet i Liverpool hele sin karriere og er foreløbigt noteret for 332 kampe for The Reds.

Trent drømmer om Ballon d’Or: Ligeglad med trofæer

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P