J-League

Jay-Roy Grot færdig før tid i japansk klub

Den tidligere Viborg-bomber har fået ophævet sin kontrakt i japanske Kashiwa Reysol.

Viborgs Jay-Roy Grot jubler, efter han har scoret til 1-2 under superligakampen mellem Silkeborg og Viborg på JYSK Park i Silkeborg søndag den 30 oktober 2022.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Jay-Roy Grot er færdig i sin japanske klub før tid.

Den 26-årige hollænder underskrev en treårig kontrakt, da han skiftede fra Viborg til Kashiwa Reysol i februar 2023.

Aftalen stod til at udløbe i 2026, men parterne er altså blevet enige om at ophæve aftalen nu. Grot har været langt fra spilletid i denne sæson og er blot noteret for fire korte indhop.

Derfor stopper samarbejdet nu, og hollænderen med de 15 mål i 50 kampe for Viborg takker for tiden i Japan.

– Selvom jeg har fået få spilminutter i de sidste to år, har Kashiwa Reysols fans altid støttet mig, hilst på mig med smil og vist mig deres fantastiske opbakning.

Viborgs Jay-Roy Grot jubler, efter han har scoret til 1-2 under superligakampen mellem Silkeborg og Viborg på JYSK Park i Silkeborg søndag den 30 oktober 2022.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

– Jeg er dybt taknemmelig for, at I har haft tillid til mig gennem hele denne tid.

– Den varme støtte, jeg har modtaget her, er noget helt unikt i min karriere. Jeg kommer til at savne jer, Reysol-fans. Tusind tak for alt, udtaler Grot til klubbens hjemmeside.

Jay-Roy Groth har tidligere spillet i VfL Osnabrück, Leeds, Vitesse og VVV-Venlo.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P