Bundesligaen

Frankfurt henter tidligere anfører ind som fodboldchef

Rasmus Nissen Kristensen og Oscar Højlund får ny chef i det nye år.

Pirmin Schwegler prsæenteres som ny fodboldchef i Frankfurt.
Foto: Eintracht Frankfurt

Han spillede 141 kampe for klubben i en periode fra 2009 til 2014.

Nu vender schweiziske Pirmin Schwegler tilbage til Eintracht Frankfurt, hvor han per 1. januar tiltræder som chef for professionel fodbold.

37-årige Schwegler sluttede sin aktive karriere i august 2020, hvorefter han blev ansat som scout og siden også chefscout i Bayern München.

Fra Bayern gik turen i 2023 videre til Hoffenheim. Efter forskellige roller i danskerklubben stoppede han i september, og nu går turen altså til Hessen og finansbyen Frankfurt.

Ud over Eintracht Frankfurt repræsenterede Schwegler også Bayer Leverkusen, Hoffenheim og Hannover 96, og han står i alt noteret for 262 kampe i den tyske Bundesliga.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P