Stoke fyrer cheftræneren for anden gang i sæsonen
Narcís Pèlach er færdig i Stoke.
Lidt mere end tre måneder.
Det er, hvad det blev til for Narcís Pèlach i Stoke.
Championship-klubben oplyser således på sin hjemmeside fredag aften, at man har valgt at fyre den nu forhenværende cheftræner.
Der er ikke fundet en afløser endnu.
Det er anden gang i denne sæson, at Stoke fyrer sin cheftræner.
Sidst det skete var tilbage i midten af september, hvor Steven Schumacher fik sparket.
Klubben har da også haft svært ved at finde fodfæste i denne sæson, hvor det aktuelt blot er blevet til en 19. plads i den næstbedste engelske række.
Torsdag blev det til et 0-2-nederlag hjemme mod Leeds, hvilket sender Stoke op på en stime på ni kampe i streg uden sejr.
Championship-klubben bekræfter, at fyringen skyldes skuffende resultater.
Stoke City have parted company with Head Coach Narcís Pèlach.
— Stoke City FC (@stokecity) December 27, 2024