2. Division

Officielt: Kim Engstrøm er på plads i ny klub

Efter fyringen i B.93 er Kim Engstrøm nu klar til en ny trænertjans.

Kim Engstrøm står foran tribunen på DS Arena i Hobro
Foto: Markus Svante

Kim Engstrøm har fejret jul som arbejdsløs, men nytåret skydes i gang med et nyt trænerjob.

Den tidligere B.93-træner har underskrevet en aftale med 2. Divisionstopholdet Middelfart Boldklub.

Middelfart har sagt farvel til Kristoffer Johannsen, som er købt fri af FC Roskilde, og nu er sætter Engstrøm sig på den vestfynske trænertaburet.

Middelfart spiller igen i denne sæson med helt fremme i 2. Division. Fynboerne er gået til vinterpausen på tredjepladsen, to point efter Aarhus Fremad på andenpladsen.

Kim Engstrøm har tidligere haft stor succes som i 2. Division, da det lykkedes ham at rykke i NordicBet Ligaen i sit første år i B.93 i 2022-2023.

Kim Engstrøm råber på sidelinjen for B.93 på Riisvangen mod Aarhus Fremad
Foto: FotoTrine

45-årige Engstrøm blev fyret i B.93 i starten af december efter to og et halvt år i klubben, men fynboen havde håbet på længere snor på Østerbro, fortalte han til Campo.

– Jeg har været med til at trække sværdet op ad stenen, som B.93 har forsøgt på i mange år. Så nej, jeg synes nok ikke, at snoren har været lang nok.

Nu skal Engstrøm trække sværdet op ad stenen i Middelfart, som senest var at finde i landets næstbedste række i 1975.

Eftertragtet Engstrøm om fyring: Fik ikke lang nok snor

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P