Medie: Juve vil skille sig af med kaptajnen
Danilo skal angiveligt på udkig efter en ny klub denne vinter.

Foto: Guglielmo Mangiapane/Reuters/Ritzau Scanpix
Godt nok er han anfører, men det er ikke ensbetydende med, at hans fremtid i klubben er sikret.
I hvert fald skriver transferjournalisten Fabrizio Romano, at Juventus gerne vil skille sig af med Danilo denne vinter.
Torino-klubben skulle sågar have informeret den brasilianske midtstopper om, at han er "sat på markedet" i januar.
Hvad eventuelt interesserede klubber skal forvente at diske op med, er der ingen meldinger om.
Danilo står noteret for 12 kampe i Serie A i denne sæson. Halvdelen af dem har været fra start.
I alt har han tørnet ud for Juventus 213 gange.
Han har tilbragt de seneste fem og et halvt år i Juventus.
Hans nuværende aftale strækker sig frem til sommer.
Juventus













