Officielt: FCN forlænger med målmand
Duran Ferren fortsætter opholdet i FC Nordsjælland.
Duran Ferree kom til FC Nordsjælland i efteråret og blev en del af superligaholdets målmandsteam.
Amerikaneren har nu fået forlænget aftalen med FCN frem til sommer 2025.
En beslutning, som er naturlig ifølge FC Nordsjællands Director of Football.
– Duran har bidraget godt til træningen og miljøet omkring vores Superligahold, og han har været et aktiv for vores U19-trup på kampdage.
– Samtidigt har vi kunnet se, hvor meget han udvikler sig af at være hos os. Derfor har det også virket naturligt for os at beholde Duran en halv sæson mere, og det er vi glade for, at både SDFC og Duran selv er enige i.
Duran Ferree har endnu til gode at få målmandsdebut for førsteholdet i FCN.
Han har primært tørnet ud for U19-holdet.