International Fodbold

Den bedste: Ronaldo tilføjer endnu et trofæ til CV’et

Cristiano Ronaldo er blevet kåret til den bedste spiller i Mellemøsten 2024.

Cristiano Ronaldo ærgrer sig under en kamp.
Foto: Stringer/Reuters/Ritzau Scanpix

Godt nok er det ikke Ballon d’Or, som Cristiano Ronaldo kæmper om længere.

Men personlig hæder skal han alligevel ikke snydes for.

Således er han fredag blevet kåret til den bedste spiller i Mellemøsten 2024 ved Globe Soccer Awards.

Samtidig høster den portugisiske stjernes tidligere klub Real Madrid også en del hæder ved arrangementet.

Således er Real Madrid blevet kåret til den bedste klub på verdensplan i 2024.

Cheftræneren i den spanske storklub, Carlo Ancelotti, er blevet kåret til årets træner, mens præsidenten, Florentino Perez, har modtaget en pris for at have haft en speciel karriere.

Dertil har Cristiano Ronaldos agent, Jorge Mendes, fået prisen som årets agent.

Der er også uddelt en lang række andre priser, blandt andet årets træner i Mellemøsten, som gik til Al-Hilals Jorge Jesus.

Cristiano Ronaldo står i denne sæson noteret for 16 scoringer og tre oplæg i 19 kampe på tværs af alle turneringer.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P