Slagen Amorim: Det er et skridt i den forkerte retning
Ruben Amorim kunne nok en gang se sit United-mandskab tabe.
Det var på alle måder en kedelig Boxing Day for Manchester United.
Bruno Fernandes så rødt, Matehus Cunha scorede direkte på hjørnespark, og Hwang Hee-Chan lukkede og slukkede.
Det hele kulminerede i et skuffende 0-2-nederlag, og således mener Ruben Amorim også, at det var et gedigent skridt i den forkerte retning.
– Selvfølgelig, når man taber, eller når vi ikke vinder, er det et skridt i den forkerte retning. Det var virkelig hårdt med udvisningen. Målene var ligesom mod Tottenham. Derefter gjorde vi vores bedste.
– Selv med én spiller mindre forsøgte vi, og jeg tror, vi var tæt på noget, men så scorede Wolves det andet mål. Til sidst forsøgte vi alt, og så ramte de os på en omstilling og så var det 2-0, lød det fra Ruben Amorim til Sky Sports.
Siden Ruben Amorim overtog roret har United tabt fem kampe, vundet fire og spillet én uafgjort i alle turneringer – to af sejrene er dog kommet i Europa League.
Manchester United spiller næste gang mod Newcastle på mandag. Den kamp kan du se på See klokken 21:00.
Wolves sætter Manchester Uniteds 10 mand på plads