Pickford topper liste i Everton efter ny strafffesparksredning
Evertons nummer ét var på pletten for Everton nok engang.
Everton pustede nyt liv i Manchester Citys krise.
Det skete takket være en hvis herre i Everton-målet, der pillede et straffespark fra Erling Haaland.
Men det er langt fra første gang, at Jordan Pickford snupper et spark fra straffesparkspletten i Evertons-trøjen.
Faktisk er det syvende gang at den 30-årige målmand redder et straffespark i Premier League for Everton, oplyser klubben på sin hjemmeside.
Dermed er han nu sammen med Tim Howard den keeper, der har flest straffesparksredninger i ligaen for Everton på skuldrene. De står begge noteret for syv af slagsen.
Desuden melder han sig blandt de helt store drenge, hvor han nu er nummer tre på listen over alle målmænd i Premier League-historien med flest antal redninger for samme klub.
Pickford og Everton forværrer Citys krise på EtihadDe næste på listen, som den engelske landsholdsmålmand jagter, er Jussi Jaaskelainen, som pillede ni fra ellevemeterpletten i sin tid i Bolton.
Listen over flest straffespark i én klub toppes af Brad Friedel, der snuppede ti styks i sin tid i Blackburn Rovers.
Jordan Pickford nærmer sig de 300 kampe i Everton, hvor han nu har spillet 297 gange i Merseyside-klubben, siden han kom til i 2017 fra Sunderland.