LaLiga

Officielt: Valencia køber ny cheftræner fri i England

Valencia har fået styr på trænersituationen, efter at have købt Carlos Corberán fri.

Carlos Corberan under en kamp i spidsen for Olympiakos.
Foto: Costas Baltas/Reuters/Ritzau Scanpix

Lillejuleaften kunne Valencia oplyse, at man havde fyret Ruben Baraja.

Men selvom juletiden er over os, har den spanske traditionsklub ikke ligget på den lade side.

Således oplyser LaLiga-klubben på sin hjemmeside, at man nu har en ny cheftræner på plads.

Valget er faldet på Carlos Corberán.

Parterne har indgået en aftale frem til 2027 med hinanden.

Valencia oplyser i samme ombæring, at man har benyttet sig af Carlos Corberáns købsoption i West Bromwich Albion F.C.

I seneste sæson førte han West Bromwich til en plads i oprykningsspillet til Premier League. Han efterlader klubben på en aktuel syvendeplads i Championship.

Den 41-årige spanier har tidligere i karrieren stået i spidsen for Huddersfield og Olympiakos.

Carlos Corberán begyndte allerede sin trænerkarriere som 23-årig.

Han overtager Valencia på en skuffende 19. plads i den bedste spanske række, hvorfra man har fire point op til den rigtige side af nedrykningsstregen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P