Premier League

Medie: City vil erstatte Ederson med Juventus-keeper

Edersons tid i Manchester City lakker tilsyneladende mod enden.

Michele Di Gregorio under Champions League-kampen mellem Aston Villa og Juventus. Manchester City vil angiveligt hente ham som erstatning for Ederson
Foto: Hannah Mckay/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Ederson har længe været førstevalget mellem stængerne i Manchester City.

Men det tyder på, at den brasilianske målmands tid i den engelske storklub rinder ud.

I hvert kan Daily Mail berette, at City har fundet sig en erstatning for Ederson i Serie A – nærmere bestemt i Juventus.

Således mener mediet at vide, at City vil hente Michele Di Gregorio i Juventus.

Di Gregorio holdt buret rent, da Pep Guadiolas tropper var på besøg i Torino senest, hvor Juventus vandt med 2-0.

Foto: Hannah Mckay/Reuters/Ritzau Scanpix

Di Gregorio kom til Juventus i sommer fra AC Monza, og den italienske keeper har indtil videre spillet 18 kampe for ‘Den gamle dame’.

Her står han noteret for 10 clean sheets, og han har lukket 13 mål ind.

Ederson har stået på mål for Manchester City, siden han kom til klubben fra Benfica i 2017, men nu tyder det altså på, at 27-årige Michele Di Gregorio kommer og stjæler pladsen fra ham.

Decembers dårligste defensiv: Spurs topper PL-statistik

Ederson har i alt spillet 350 kampe for City, hvor han har holdt buret rent 158 gange.

Han har lukket 286 mål ind i sin tid hos The Cityzens.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P