Premier League

Medie: Arsenal har italiensk fænomen på blokken

Arsenal har angiveligt sendt scouts til Bergamo.

Foto: Denis Balibouse/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Arsenal er på udkig efter en ny angriber.

The Gunners’ højeste ønske er enten Sportings Viktor Gyökeres eller Newcastles Alexander Isak.

Men det har vist sig sværere end som så at tilvejebringe de to mål-maskiner, hvorfor Mikel Arteta og Arsenal-ledelsen nu udvider søgningen til Serie A.

Og her lurer man på en italiensk topscorer ifølge talkSPORT.

Således melder mediet, at Arsenal har sendt talentspejdere til Bergamo for at kigge nærmere på Atalantas bomber, Mateo Retegui.

Talentspejderne har blandt andet været til stede under Atalantas 6-1-sejr over Young Boys i Champions League, hvor Retegui scorede to gange.

Foto: Denis Balibouse/Reuters/Ritzau Scanpix

Det er så også eneste gang, den 25-årige italiener har scoret uden for Serie A i denne sæson, hvor han er delt topscorer med 12 kasser.

Retegui kom til Atalanta fra Genoa i sommeren 2023.

Før det var han at finde i flere argentinske klubber herunder Boca Juniors, Tigre og Etudiantes.

Det skyldes, at Mateo Retegui egentlig er født og opvokset i Argentina, men da hans familie immigrerede fra Italien, var han i sin fulde ret til at repræsentere det italienske fodboldlandshold.

Inter-boss til stjerne: Skal slappe af

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P