Benfica-træner om Bah: Han er en væddeløbshest
Bruno Lage var fuld af roser, efter Benfica erobrede førstepladsen søndag aften.
Alexander Bah og Benfica holder jul på førstepladsen i Liga Portugal.
Det sker efter en 3-0-sejr over Estoril søndag aften.
Benficas cheftræner, Bruno Lage, er efter opgøret fuld af roser til sine stærke tropper, som har sikret ham og holdet en foreløbig førsteplads.
– Vi er meget stærke til at spille vertikalt. Det er i vores blod. I venstre side løber der varmt, tyrkisk blod, og i højre side har vi Alexander Bah, som er en væddeløbshest. Di Maria kan også godt lide at sætte fut i kampen, og det udnytter vi, siger Bruno Lage til A Bola.
Alexander Bah måtte udgå i det 92. minut med en skade.
Men det er ikke noget, Lage har kommenteret på efterfølgende.
Den 27-årige back skiftede til Benfica fra Sparta Prag i sommeren 2022.
Yussuf Poulsen-saksespark kåret som årets målSiden da er det blevet til 94 kampe for den portugisiske storklub, hvor han har bidraget med fire scoringer og 13 assists.