Bundesligaen

Tysk journalist om Bo Henriksen-ritual: Superfedt

Bo Henriksen har for alvor vundet indpas i Tyskland, mener Kicker-journalist Michael Ebert, som dækker Mainz 05 tæt.

Kicker-journalist Michael Ebert og Bo Henriksen sammen.
Foto: Michael Ebert
Dette er en historie, du kun får på campo.dk

Man kan roligt kalde Bo Henriksen for en bragende succes i Mainz 05.

Den danske cheftræner reddede klubben fra nedrykning i sidste sæson, og i den igangværende indtager Bo og kompagni en foreløbig femteplads i Bundesligaen.

Begejstringen er ikke kun at spore på de danske adresser – også i Tyskland har Bo Henriksen vundet stor popularitet.

Bo-effekten

Det fortæller Kicker-journalist Michael Ebert, der dækker Mainz 05 tæt, til Campo.

– Han er en meget rar person, og lige nu har han stor succes. I starten af sæsonen var det knap så godt, og han fik en smule kritik, men lige nu er det helt vildt, hvad han og Mainz har gang i.

Bo Henriksen har ry for at være en yderst energisk og flamboyant mand på sidelinjen – og da også før kampene, når han opildner Mainz-tilhængerne.

Michael Ebert er ikke i tvivl om, at det er noget, der falder i yderst god jord i Tyskland.

Kicker-journalist Michael Ebert og Bo Henriksen sammen.
Kicker-journalist Michael Ebert sammen med Bo Henriksen.
Foto: Michael Ebert

– En hel time før kampen er han altid ude og op opildne Mainz-fansene, det har han gjort, lige siden han kom til.

– Holdets topscorer, Jonathan Burkardt, blev også spurgt i en podcast, om han virkelig stadig gør det, og ja, den er god nok.

– Når spillerne så sidder inde i omklædningsrummet ved de ikke, hvad han har gang i, men ja, han gør det altså stadig, og alle synes, at det er superfedt, at han gør det.

Fight or die!

Bo Henriksens popularitet er kun blevet større efter Mainz’ flotte resultater i denne sæson, som i skrivende stund efterlader klubben på femtepladsen i Bundesligaen.

– I februar var der ingen, der vidste, hvem Bo Henriksen var i Tyskland. Han kom var Østrig, og den østrigske liga er ikke så populær i Tyskland.

Bo Henriksen arbejder ud fra dogmet ‘fight or die’, men selve udtrykket er ikke så vellidt i Tyskland, hvilket den danske cheftræner også måtte sande.

– Lige da han kom hertil talte han meget om det, men fandt så ud af, at udtrykket er lidt mere kompliceret i Tyskland, men det er helt klart, at hans evne til at motivere og få spillerne til at kæmpe er en af hans største styrker.

Mere end en motivator

De taktiske kundskaber er dog ikke at rynke på næsen af, mener Michael Ebert.

– Det ville være forkert at reducere ham til kun at være en god motivator. Det gjorde folk også med Jürgen Klopp, da han var her i Mainz.

– De sagde, at han var rigtig god til at motivere spillerne, men at det var hans assistent, Selko Buvac, der stod for alt det taktiske arbejde.

Kommentator: Bo Henriksen er årets danske træner!

– Men man kan ikke benægte, at han også er en rigtig dygtig taktiker, fortæller Michael Ebert til Campo.

Når Bundesligaen vender tilbage fra juleferie tørner Bo Henriksen og Mainz sammnen med bundproppen fra Bochum den 11. januar klokken 15:30.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P