Stor engelsk avis bemærker Kvistgaardens bøn
Mathias Kvistgaardens drøm om at spille i Liverpool er blevet bemærket af den store engelske avis The Mirror.
Mathias Kvistgaarden lagde ikke fingre i mellem, da han udtalte sig til podcasten ‘Fjæstid’.
Her gav Brøndby-profilen en nøgtern analyse af sin fremtid, men gjorde det klart, at drømmedestination er Anfield og Liverpool FC.
Og Kvistgaardens udtalelser har også fundet vej til det store engelske medie The Mirror.
På mediets liveblog søndag – mellem store nyheder om Trent Alexander-Arnold og andre Premier League-stjerner – fandt Kvistgaardens drøm om at trække i Liverpool-trøjen vej.
Det skete under under overskriften “Dansk stjerne med Liverpool-bøn”.
– Mathias Kvistgaarden er kommet med en ‘kom-og-tag-mig-bøn til Liverpool, skriver The Mirror blandt andet, og fremhæver den 22-åriges 14 mål og fem oplæg for Brøndby i denne sæson.
Den danske U21-angriber har stadig to år tilbage af sin kontrakt, men fremhævede blandt andet i den omtalte podcast, at tiden er moden til et skifte væk fra Vestegnen.
– 100 procent, og da også snarest muligt. Nu begynder det at være tid. Jeg har i mange år sagt, at jeg er glad for at være i Brøndby, og at jeg ikke har noget imod at være i Brøndby, men nu begynder jeg at stå i en situation, hvor jeg vil ud og prøve noget andet, lød det fra Kvistgaarden.
Brøndby-angriberen åbnede også for andre ligaer, hvor han kunne se sig selv – samt en liga, hvor han ikke passer ind. Læs mere her.
Kvistgaardens fremtidsplan: Her vil jeg gerne skifte