LaLiga

Real Madrid klarede skærene: Ancelotti-afløser var fundet

Den italienske Real Madrid-træner lykkedes med at trække klubben ud af krisen.

Carlo Ancelotti på trænerbænken for Real Madrid
Foto: Juan Medina/Reuters/Ritzau Scanpix

Carlo Ancelotti er normalt en cool fyr.

Han ryster ikke på hånden, og han har generelt styr på sagerne.

Alligevel har han i denne sæson været presset på en anden måde, end han tidligere har oplevet, og der var sågar fundet en løsning, hvis fyringen skulle blive en realitet.

Der var nemlig allerede rakt ud til Santiago Solari, der tidligere har spillet for klubben og i en meget kort periode i 2017/18-sæsonen også har stået i spidsen for klubben. Det skriver Relevo.

Det skyldtes den dårlige periode, som Real Madrid havde i begyndelsen af sæsonen. Ifølge mediet var hver eneste kamp fra november og frem til opgøret mod Sevilla en slags finale for italieneren.

Ancelotti har aldrig selv mærket presset, men klubben havde altså en afløser klar, hvis det skulle komme så langt ud, at de var nødt til at give ham sparket.

Ancelotti har i løbet af de seneste måneder fået vendt den synkende skude, og Real Madrid-holdet er begyndt at levere som forventet. I samme periode er han blevet den mest vindende træner i klubbens historie.

Efter ny titel: Ancelotti er den mest vindende i Real-historien

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P