3F Superligaen

Justitsminister varsler nye tiltag før forårssæsonen

Peter Hummelgaard vil intensivere sikkerheden til fodboldkampe i superligaen.

Foto: Campo.dk

Peter Hummelgaard (A) er klar til at slå ind på fodboldhooliganisme i Danmark.

I et interview afslører han, at han i samarbejde med fodboldklubberne vil annoncere nogle tiltag før forårssæsonen i superligaen.

I samme ombæring giver han et hint om, hvilke områder, som man vil kigge på i forbindelse med afviklingen af danske fodboldkampe.

– En del af løsningen er, at der skal installeres værktøjer til ansigtsgenkendelse på alle danske superligaklubbers stadioner, så registrerede hooligans ikke kun er udelukket fra at komme på et bestemt stadion, men fra alle, siger Hummelgaard i et interview med Politiken.

Derudover mener justitsministeren, at fanmarcher op til fodboldkampe skal nytænkes.

– Fanmarcherne er blevet noget, hvor man nu mener, at man skal vise muskler, og at man er mest mulig antiautoritær og anarkistisk. Derfor har jeg da også bedt politiet om at overveje – set med operative øjne – om det stadigvæk er sådan, at det er den klogeste måde at sikre en tryg ankomst og afgang for udebanefans til en fodboldkamp, fortæller han.

Der er kommet markant fokus på fodboldhooligans i efteråret, eftersom der har været uroligheder til adskillige superligakampe.

Særligt til seneste Derby mellem Brøndby IF og F.C. København eskalerede urolighederne.

Brøndby lancerer speciel trøje til FCM-brag: Stop volden!

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P