United-profil efter 0-3 nederlag: Kan se vi forbedrer os
Lisandro Martinez ser lys for enden af tunellen i Manchester United.
Manchester United skuffede fælt søndag eftermiddag.
Her fik ‘De Røde Djævle’ en gedigen afklapsning, da Bournemouth forlod Old Trafford med en 3-0 sejr i baggagen.
Efter kampen blev Uniteds argentinske forsvarsprofil, Lisandro Martinez, interviewet af klubbens egen hjemmeside. Her udtrykte han tro på tingene, selvom han var skuffet.
– Vi fortjener mere. Jeg ser lys for enden af tunellen i denne klub, og det skal vi opnå.
– Man kan se på kampene, at vi forbedrer os. Vi skal tro på tingene, men det er selvfølgelig svært at acceptere sådan et resultat.
– Jeg tror meget på trænerstaben og på holdet, lød det alt sammen fra argentineren.
Næste gang United skal forsøge at finde lyset, som Martinez snakker om er torsdag den 26. december, når det gælder Wolverhampton på Molineux.
Kampen sparkes i gang klokken 18:30 og kan ses på See.