Medie: Italiensk storklub interesseret i Maguire
Harry Maguire kan snart være fortid i Manchester United.
Harry Maguires Manchester United-tid har været en blandet omgang.
Den ofte udskældte midtstopper har ad flere omgange gennemlevet en United-renæssance, når han igen og igen har vundet indpas hos ‘De Røde Djævle’.
Men den 31-årige englænder er angiveligt ikke en nøglespiller i Ruben Amorims planer, og nu spøger en stor italiensk klub i kulissen.
Ifølge det engelske medie The Athletic er Napoli nemlig aldeles interesseret i at hente Maguire.
Og det ville ikke være første gang, at Napoli handler i Premier League. I seneste transfervindue hentede de Maguires holdkammerat Scott McTominay.
Men ifølge mediet er det ikke kun Napoli, der er interesseret i den engelske midtstopper.
Det beskrives nemlig, at tyrkiske Galatasaray ligeledes har et godt øje til Maguire.
Maguire har kontraktudløb i Manchester til næste sommer, hvilket betyder, at han frit kan forhandle med andre klubber fra januar af.
Dermed hviler der et pres på United, hvis man ønsker at holde på forsvarsspilleren.
Maguire blev hentet til United fra Leicester tilbage i 2019 i en rekordhandel, som sendte omkring 700 millioner kroner til Leicester.
Sidenhen er det blevet til alt 219 optrædener i United, hvori Maguire har leveret 12 scoringer og syv assists.