Magiske Salah slår julerekord i Premier League
Mohamed Salah har brudt en vild julerekord i Premier League.
The Egyptian King har gjort det igen.
Mohamed Salahs har allerede slået flere rekorder i Premier League, og søndag aften tilføjede Liverpool-talisman endnu en til CV’et.
Da Salah lagde op til Dominik Szoboszlais 1-3-scoring mod Tottenham kunne han nemlig tegne sig for sit 10. oplæg i denne sæson og dermed en ny rekord.
Liverpool-stjernen er nemlig den første i Premier Leagues historie til at nå dobbelt-cifre i både mål og assists før den 25. december.
Ud over sit historiske oplæg har Salah også garnet to gange mod Tottenham, hvorfor han i alt har nettet 15 Premier League-kasser i denne sæson.
Another @premierleague record broken 🇪🇬👑 pic.twitter.com/EEkKXmY8SC
— Liverpool FC (@LFC) December 22, 2024
Foruden julerekorden er Salah også den mest scorende afrikanske spiller i Premier Leagues historie samt den spiller med flest Champions League-mål for en engelsk klub.