Premier League

Newcastle vil holde på svensker i ‘verdensklasse’

Eddie Howe er meget begejstret over den svenske stjernespiller.

Alexander Isak
Foto: Chris Radburn/Reuters/Ritzau Scanpix

Alexander Isak scorede sit første hattrick for Newcastle, da han med et storslået juleshow sænkede oprykkerne fra Ipswich.

Dermed har den svenske landsholdsspiller scoret 10 sæsonmål for Newcastle i Premier League, og Newcastles cheftræner Eddie Howe er ikke overraskende glad for sin svenske målmager.

– Han (Alexander Isak, red.) er en verdensklassespiller. Han har en ro over sig, som de færreste har. Når du lægger det sammen hans tekniske kundskaber, så har han det hele, siger Eddie Howe om Alexander Isak.

25-årige Isak har kontrakt i Newcastle frem til 2028, og svenskerens træner håber, at han bliver hængende kontrakten ud – og gerne længere end det.

– Der er ikke en del af mig eller nogen i Newcastle, der ønsker, at han forlader os. Han er en stor del af vores langtidsplaner, siger Howe til BBC Sport.

Alexander Isak kom til Newcastle fra spansk fodbold, hvor han spillede i Real Sociedad.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P