Premier League

Medie: Amorim vil have disse tre spillere til United

Manchester United-manageren ønsker sig tre stjerner i julegave.

Foto: Matthew Childs/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Ruben Amorim har sendt sin ønskeliste afsted til Manchester Uniteds ledelse.

Og den indeholder tre stjerner.

Ifølge TEAMtalk vil Amorim skeje ud på to offensive spillere og en forsvarer, som tilsammen skal koste knap 1,5 milliarder kroner.

Først og fremmest vil Amorim tilsyneladende have sig en ny angriber til samlingen, som i forvejen indeholder danske Rasmus Højlund og Joshua Zirkzee, som kom til i sommer.

Her har den portugisiske manager udset sig Victor Osimhen, der i denne sæson er på leje i Galatasaray fra Napoli.

Dernæst ønsker Amorim sig en forsvarsspiller, og det skal være FC Barcelonas Ronald Araujo.

Araujos fremtid i Barca er blevet anfægtet, efter rygter om tilgangen af Leverkusens Jonathan Tah har set dagens lys – dermed kan den uruguayanske centerback være klar på et skifte til Old Trafford.

Sidst men ikke mindst ønsker Ruben Amorim sig en ung, talentfuld kantspiller.

Og her er valget faldet på en englænder, som har taget Premier League med storm i denne sæson.

Ifølge TEAMtalk er Southamptons komet, Tyler Dibling, sidste navn på Amorims ønskeliste.

Manchester United har allerede prøvet at sende et bud afsted på Dibling, men det var et bud, som blev afvist på det groveste, fortalte daværende Saints-manager Russell Martin.

Revser United-bud: Kan de ikke få hans venstre fod for

Dermed vil Ruben Amorim sætte sit præg på det Manchester United-hold, den 39-årige manager overtog den 11. november.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P