Lys for enden af tunnelen: City-komet er snart tilbage
Norske Oscar Bobb har været på sidelinjen hele efteråret.
Der har været grå skyer over den blå del af Manchester den seneste tid.
Men i starten af det nye år kan Pep Guardiola glæde sig over at få en af holdets store talenter tilbage på banen.
Norske Oscar Bobb måtte udgå med en skade i Community Shield-opgøret mod Manchester United, hvor han ovenikøbet scorede et mål. Men siden da har han ikke været til rådighed for Manchester City.
Nu kan det norske stortalent dog selv fortælle til Daily Mail, at han nærmer sig et comeback.
– Jeg håber på, jeg kan være inde omkring holdet igen i slutningen af januar eller starten af februar. Det handler ikke om at komme hurtigst muligt tilbage, men at komme tilbage så stærk som mulig, siger Oscar Bobb til den engelske avis.
Oscar Bobb havde ellers skudt sig i stilling til en rolle på Pep Guardiolas førstehold. Men den 21-årige nordmand forsøger at se positivt på den lange skadespause.
Jeg var i rigtig god form og følte mig klar til at komme ind på holdet. Jeg har forsøgt at se det mere som en pause end et setback, siger Oscar Bobb.
Trods sin unge alder har Oscar Bobb allerede repræsenteret det norske landshold otte gange. Han har scoret to gange for Ståle Solbakkens tropper.