Premier League

Guardiola bevarer troen trods nyt smerteligt nederlag

Manchester City har kun vundet en af holdets sidste 12 kampe.

Foto: Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix

Manchester City led et nyt nederlag, da holdet var på besøg hos Aston Villa.

Pep Guardiolas mandsskab blev sendt hjem med et 2-0-nederlag, og den spanske cheftræner var ikke tilfreds med helhedsudtrykket, holdet leverede.

– Vi spillede en rigtig god første halvleg, men vi faldt for meget i niveau i anden halvleg, hvor vi ikke var gode nok.

Nederlaget mod Aston Villa betyder, at Manchester City kun har vundet én enkelt kamp i de sidste 12 forsøg.

Den spanske mestertræner har dog fortsat tiltro til, at holdet kan få vendt skuden.

– Selvfølgelig kan vi vende det. Det afhænger af os. Vi tænker ikke meget længere end den næste kamp, og der må vi forsøge igen.

– Jeg har en enorm tro på de her spillere. De har en enorm stolthed og kæmpe lyst til at få vendt tingene, siger Pep Guardiola efter nederlaget til Aston Villa.

Manchester City ligger i øjeblikket på en skuffende sjetteplads. Holdet blev overhalet af netop Aston Villa efter lørdagens nederlag.

Krisen fortsætter: Velspillende Villa sænker sørgelige City

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P