3F Superligaen

FC Nordsjælland forlænger med profil

FC Nordsjælland kan lørdag formiddag fortælle, at man har indgået en aftale om at forlænge kontrakten med førstekeeperen, Andreas Hansen.

FC Nordsjællands Andreas Hansen, da FC Nordsjælland møder AGF i Superligaen på Right To Dream Park i Farum fredag den 22. november 2024.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Denne historie udkom først på campo.dk

Andreas Hansen bliver i FC Nordsjælland i flere sæsoner endnu.

Det står klart lørdag formiddag, hvor FC Nordsjælland kan fortælle, at parterne har indgået en aftale om at forlænge kontrakten.

Således står det klart, at FC Nordsjælland og Andreas Hansen nu har papir på hinanden frem til sommeren 2028.

Kontrakten mellem parterne stod ellers til at løbe ud i sommeren 2026, og derfor er det også en stor glæde i FC Nordsjælland, at man nu har tilføjet to år til samarbejdet.

– Det her er en aftale, vi er rigtig glade for på flere niveauer. Andreas har, lige siden han kom til klubben, vist, at han passer perfekt ind i den måde, vi gerne vil spille fodbold på, og han har udviklet både sit eget, men også vores spil som hold.

– Derudover betyder han enormt meget for vores kultur, og hans erfaring er vigtig for vores unge omklædningsrum, hvor han hver eneste dag giver rigtig meget videre til vores talentfulde målmandsteam. Andreas har en fantastisk professionalisme og vilje til at udvikle sig og vinde. Vi er meget glade for udsigten til at nyde meget mere fra “Hansi” i FC Nordsjælland, lyder det fra klubben sportsdirektør, Phil Radley, på FC Nordsjællands hjemmeside.

Andreas Hansen skiftede til FC Nordsjælland fra AaB tilbage i januar 2022 – i første omgang på en lejekontrakt, som dog hurtigt blev gjort permanent.

Siden er det blevet til 110 kampe i buret for Andreas Hansen i FC Nordsjælland-trøjen, hvor han blandt andet har kvitteret med 29 clean sheets.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P