Bundesligaen

Bo Henriksen indrømmer efter ny skalp: Var ikke helt fortjent

Mainz og Bo Henriksen fik en ny stor sejr i Bundesligaen.

Bo Henriksen
Foto: Ronald Wittek/EPA/Ritzau Scanpix

Mainz tog en ny stor skalp, da Bo Henriksens mandsskab i undertal kørte en flot sejr i hus ude mod Eintracht Frankfurt.

En sejr, der blandt andet kom i hus på et par gedigne gaver fra Frankfurts forsvar og målmand.

Men ikke desto mindre var Bo Henriksen ikke bleg for at indrømme, at sejren på 3-1 ikke just var helt fortjent.

– Vi spillede ikke særlig godt i de første 15 minutter, men vi får så scoret, og så blev tingene lidt bedre. Overordnet set var det ikke helt fortjent, at vi vandt, men sådan er fodbold, siger Bo Henriksen efter kampen til Wiesbadener Kurier.

Betingelserne blev ikke nemme for Bo Henriksens hold, da midtbanemanden Nadiem Amiri blev smidt ud efter 20 minutter på banen.

Men trods 70 minutter i undertal, lykkedes det altså Mainz at hive årets sidste sejr med hjem.

– Det er klart, at det røde kort gjorde det svært for os at have bolden, men vi viste mod både ved det andet og tredje mål, siger Bo Henriksen efter den flotte sejr.

Bo Henriksen og Mainz ligger nummer 5 i Bundesligaen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P