Østrigsk Fodbold

Salzburg-dansker forlænger aftalen

Maurits Kjærgaard har sat pen til papir i Østrig.

Maurits Kjærgaard i kamp om bolden.
Foto: Gintare Karpaviciute/Reuters/Ritzau Scanpix

Godt nok har Maurits Kjærgaard tidligere givet udtryk for, at han godt kunne tænke sig at prøve noget nyt.

Det bliver dog med al sandsynlighed ikke lige foreløbigt.

I hvert fald har den danske offensivspillers klub, RB Salzburg, netop løftet sløret for, at man har forlænget hans aftale.

Den nye kontrakt strækker sig frem til sommeren 2028.

Forlængelsen kommer i kølvandet på en sæson, hvor den 21-årige dansker har været hårdt ramt af skader.

I alt har Maurits Kjærgaard nu tilbragt fem sæsoner i den østrigske topklub, hvor han – når han ikke er skadet – er en stor profil.

Han står noteret for 99 kampe med 14 scoringer og 24 oplæg til følge.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P