Mourinho vil hente Ronaldos legekammerat i Al-Nassr
En af Al-Nassrs bærende spillere skulle være tæt på et skifte til Jose Mourinho og Fenerbahce ifølge Fabrizio Romano.
De seneste transfervinduer har pilen ofte peget en vej, når saudiarabiske klubber har været involveret i transfers.
Store, luksuriøse kontrakter har gjort, at mange spillere fra hele verden har søgt mod Saudi Arabien.
Men ifølge Fabrizio Romano så skulle en af Cristiano Ronaldos holdkammerater nu søge mod Europa. Helt præcist Tyrkiet.
Ifølge journalisten så er 30-årige Anderson Talisca nemlig tæt på et skifte til tyrkisk fodbold.
Her skulle Jose Mourinho og Fenerbahce nemlig være klar til at hente den rutinerede brasilianer til januar.
Dermed ser det ud til, at Anderson Talisca igen vender tilbage til den tyrkiske liga.
I perioden 2016 til 2018 var den offensive midtbanespiller nemlig også at finde i Tyrkiet, da Talisca tørnede ud for Besiktas.