Jupiler Pro League

Fyret Freyr-assistent: Ledelsen var presset

Jonathan Hartmann og Freyr Alexandersson skal på klubjagt.

Jonathan Hartmann og Freyr Alexandersson.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Jonathan Hartmann og Freyr Alexandersson er færdige i KV Kortrijk.

Det meddelte den nedrykningstruede belgiske klub mandag aften.

I den officielle udmelding var der ingen kommentarer fra hverken den islandske cheftræner eller hans danske assistent, men nu har Jonathan Hartmann taget bladet fra munden om fyringen.

Det gør han i et interview med Viaplay.

– Jeg har det egentlig fint nok. Lige nu nyder jeg, at jeg for første gang i mit liv er arbejdsløs, men selvfølgelig er jeg ærgerlig over, at vi skulle stoppe samarbejdet hernede, men så åbner der sig nogle andre muligheder.

Freyr Alexandersson havde selv udtalt, at han mente, at ledelsen i Kortrijk følte sig presset – en opfattelse, som Jonathan Hartmann deler.

– Jeg er af samme opfattelse. Senest i weekenden var der nogle bannere på stadion imod vores ledelse, og med den kultur, der er hernede, hvor man meget hurtigt fyrer trænere, så går det meget hurtigt hernede, og med det pres, der var på ledelsen, havde vi en lille fornemmelse om, at det kunne være vores tur næste gang.

Se denne bid af interviewet i videoen over artiklen.

Jonathan Hartmann og Freyr Alexandersson.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Fremtid med Freyr?

Om fremtiden har Jonathan Hartmann en helt klar formodning om at fortsætte samarbejdet med Freyr Alexandersson, selvom han også drømmer om en dag selv at blive cheftræner.

– Det vil jeg gerne på et tidspunkt, men lige nu er det vigtigste for mig at komme til en klub med en stærk strategi og komme på et nyt eventyr, hvor vi kan få nogle oplevelser sammen.

– Det, der trækker mest i mig lige nu, er at forsøge at få nogle nye oplevelser i en stærk liga i udlandet, og det skal helst være sammen med Freyr, hvis vi kan komme et godt sted hen sammen, fortæller Jonathan Hartmann til Viaplay.

Se denne bid af interviewet i videoen under artiklen.

Jonathan Hartmann har brugt stort set hele sin fodboldkarriere i Lyngby Boldklub, hvor han også var assistent for Freyr Alexandersson.

Sammen med islændingen var Hartmann i den forgangne sæson med til at redde KV Kortrijk fra nedrykning.

Officielt: Tidligere Lyngby-duo får sparket i Belgien

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P