Premier League

Officielt: Premier League-klub på nye hænder

Salget af Everton er nu officielt gået igennem.

Evertons spillere brokker sig under kampen mod Arsenal.
Foto: Dylan Martinez/Reuters/Ritzau Scanpix

Everton er kommet på nye hænder.

Således oplyser Premier League-klubben på sin hjemmeside torsdag, at The Friedkin Group har overtaget aktiemajoriteten.

Dermed er det også et farvel til Farhad Moshiris ejerskab.

Ifølge BBC menes handlen at være omkring 400 millioner pund værd. Det svarer til omkring 3,6 milliarder kroner.

Parterne blev enige om handlen den 23. september. Den er nu blevet godkendt af Premier League.

Den Texas-baserede Friedkin Group, ledet af bestyrelsesformand Dan Friedkin, ejer også italienske AS Roma.

Ifølge Forbes er Friedkin god for 6,16 milliarder pund, svarende til 56 milliarder kroner.

– I dag markerer en monumental og stolt lejlighed for The Friedkin Group, da vi er blevet forvaltere af denne ikoniske fodboldklub.

– Vi er opsatte på at føre Everton ind i en spændende ny æra både på- og udenfor banen, siger Marc Watts, fungerende bestyrelsesformand i klubben.

Everton indtager aktuelt 16. pladsen i Premier League.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P