Officielt: OB køber Adam Sørensen
OB bekræfter torsdag aften, at man har købt Adam Sørensen fri i Bodø/Glimt.
Torsdagens rygter har nu vist sig at være sande.
OB har nemlig bekræftet, at man har hentet danske Adam Sørensen hjem til Danmark fra de norske mestre fra Bodø/Glimt.
Det fynske fodboldflagskib oplyser, at den 24-årige venstreback har skrevet under på en aftale, der løber frem til sommeren 2029.
– Med Adam får vi en dynamisk venstreback, som kommer fra et topmiljø i Bodø/Glimt, hvor han blandt andet har spillet europæisk og været vant til at vinde mange fodboldkampe.
– Samtidig får vi en spiller, der kender dansk fodbold indgående, og som allerede har god erfaring fra hans tid i Norge og Danmark.
– Derfor har Adam længe været på vores radar, og han er en spiller, vi kender indgående, siger Jimmi Nagel Jacobsen, der er rekrutteringschef i OB.
Fra dobbelt norsk mester til OB: Det er med langt sigteSåledes vender den tidligere Lyngby-back hjem til Dammark efter knap to år i Bodø/Glimt, hvor den 24-årige back er god for 60 optrædener, to scoringer og seks oplæg.
OB ligger rigtig lunt i NordicBet Ligaen på en suveræn førsteplads med otte point ned til FC Fredericia på andenpladsen.