Gigant vinder rettighederne: Messi skal være en Disney-figur
Lionel Messi-serien har været i udbud, og rettighederne er blevet vundet af Disney.
Lionel Messi er en mand med mange meritter.
Verdens bedste fodboldspiller otte gange, oceaner af mål og uanede mængder af store titler.
Nu kommer der en ny og helt særlig merit i hus. Han får sin helt egen TV-serie, hvor han skal være en Disney-karakter.
En ny Messi-animationsserie har nemlig været i udbud og er blevet vundet af Disney. Det skriver L’Equipe
Det står klart onsdag efter afgørelsen, om hvem der skulle have rettighederne til serien, blev truffet og valget faldt på den amerikanske gigant.
Serien vil foruden at blive sendt på streamingtjenesten Disney+ også blive sendt på Disney Channel kanalerne, når den engang går i luften. Producenten Sony har arbejdet på serien siden marts 2023
Der er endnu ikke fastsat en udgivelsesdato for Messi-serien, og det er også uvist, hvor meget den 37-årige argentiner selv kommer til at medvirke til seriens tilblivelse.