NordicBet Ligaen

Fra dobbelt norsk mester til OB: Det er med langt sigte

Adam Sørensen har det lange lys på, når han efter årsskiftet tørner ud i NordicBet Ligaen.

Yankuba Minteh (OB 40) mod Adam Sørensen (Lyngby 17) under superligakampen mellem OB og Lyngby på Nature Energi Park i Odense fredag den 21. oktober 2022.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Adam Sørensen har vundet to norske mesterskaber med Bodø/Glimt.

Ved årsskiftet skal han så tilbage til Danmark – denne gang for at tørne ud for OB, der i skrivende stund er at finde i NordicBet Ligaen.

Den danske venstreback fortæller da også, at der er med de langsigtede planer i baghovedet, at han tager til Ådalen.

– Det er med et langt sigte, at jeg skifter til OB. Det tager tid at få bygget noget op igen og få samlet en god trup, så man kan komme op og spille i Superligaen igen, men jeg er klar til at være med på det projekt og forhåbentligt komme op igen, hvor det er rigtig sjovt, siger Adam Sørensen til OB’s hjemmeside.

Sørensen fortæller, at det er hele klubben og alt omkring, han finder spændende – og så kommer han til en by, hvor man går rigtig meget op i fodbold.

Adam Sørensen præsenteret i OB.
Foto: OB

– Det er lige, hvad jeg havde håbet på; at komme til et sted – en fodboldby – og blive en del af et projekt, som det er at komme tilbage til Superligaen. Så da OB kom med en interesse, så var det bare om at finde ud af det. Jeg glæder mig til at være en del af det, så nu kribler det helt i fingrene for at komme i gang med at træne og spille kampe med de andre, siger han.

Officielt: OB køber Adam Sørensen

Sørensen har sat pen til papir på en aftale, der binder ham til OB til sommeren 2029.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P