Premier League

Campo erfarer: PL-gigant fører kapløbet om Patrick Dorgu

Tre klubber har lagt bud på Patrick Dorgu. Deriblandt en vaskeægte Premier League-gigant.

Patrick Dorgu har bolden for fødderne, imens han bliver dækket op af en serbisk landsholdsspiller under Herrelandsholdets landskamp mod Serbien.
Foto: Sofus Lykke Christensen
Dette er en historie, du kun får på campo.dk

Patrick Dorgu er en yderst ombejlet herre efter mange flotte præstationer for sin klub Lecce.

Flere medier har allerede berettet om stor interesse for den danske landsholdsdarling fra både nær og fjern.

Og nu kan Campo så afsløre, at en af Europas allerstørste klubber er særdeles interesseret i den 20-årige guldfugl.

Noget tyder nemlig på, at der lige nu pågår en større budkrig med Patrick Dorgu som hovedperson.

Ifølge Campos oplysninger ligger der lige nu tre aktuelle bud hos den syditalienske klub, hvoraf Premier League-topholdet fra Chelsea har skrevet det største beløb på sit tilbud.

Dermed fører de lige nu kapløbet om den danske landsholdskomet.

Patrick Dorgu har bolden for fødderne, imens han bliver dækket op af en serbisk landsholdsspiller under Herrelandsholdets landskamp mod Serbien.
Foto: Sofus Lykke Christensen

Campo har naturligvis rakt ud til agentbureauet bag Patrick Dorgu for at få en kommentar, hvilket ikke er lykkedes.

Interesserede klubber må formentlig også grave dybt i lommerne, da prisskiltet ifølge flere italienske medier ligger på 373 millioner danske kroner.

Dorgu-pris på himmelflugt: Fem giganter kæmper

Patrick Dorgu er et produkt af FC Nordsjællands ungdomsafdeling, som han forlod tilbage i 2023 til fordel for Lecce.

Siden har den danske landsholdsspiller spillet 51 førsteholdskampe for Serie A-klubben med fem scoringer og ét enkelt oplæg til følge.

Aftalen mellem Lecce og Dorgu løber til sommeren 2029.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P