LaLiga

Barca savner ikke udelukkede fans: Vil holde fast sæsonen ud

Barcelona har allerede spillet tre hjemmekampe uden sin syngende fansektion.

Barcelonas fans bruger pyroteknik under en kamp.
Foto: Ina Fassbender/AFP/Ritzau Scanpix

Barcelona har manglet noget de seneste tre hjemmekampe.

Der har ikke været fans fra den syngende fangruppering Espai d’Animació på Montjuic.

De har været udelukket, fordi de ikke har betalt bøderne, som klubben har fået for fangrupperingens skældssange, og klubben savner ikke grupperingen.

Tværtimod lyder det nu fra det spanske medie Sport, at FC Barcelona skulle være klar til at holde fast i det drastiske tiltag resten af sæsonen.

Barca lukker stadionafsnit efter uenigheder med fans

Den ubetalte bøde lyder på 21 tusinde euros, som klubben altså sagtens kan vente på at modtage.

Klubben skulle være i færd med at arbejde på, hvordan man kan sikre sig mod den dårlige opførsel i fremtiden både på det midlertidige stadion Montjuic og efter tilbagevenden til Camp Nou.

Nogle af de fans, der hører til på afsnittet er begyndt at spekulere i, hvorvidt det er et udspil fra Joan Laporta i den magtkamp, der står på mellem ham og klubbens fans.

Der skulle eftersigende have lydt sange om, at fansene ville af med Laporta, da de stadig var at finde på afsnittet og med et præsidentvalg om 18 måneder, kan han ikke risikere for meget dårlig omtale.

Dette er dog kun spekulationer fra en irriteret fangruppering, og uanset hvad grunden måtte være for udelukkelsen, er klubben klar til at holde fast i den.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P