Premier League

Arsenal-back meldes færdig kort efter comeback

Kieran Tierney skal til at afsøge sine muligheder for fremtiden.

Kieran Tierney med hovedet i Arsenal-trøjen.
Foto: Andrew Boyers/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Kieran Tierney fik sine første minutter længe i Arsenal torsdag aften.

Her var han med i 3-2-sejren over Crystal Palace.

Det er hans første minutter for storklubben fra det nordlige London siden Community Shield i 2023.

I kølvandet på kampen skriver The Athletic, at han inden længe er færdig i Arsenal.

Klubben har således valgt, at man ikke kommer til at benytte sig af optionen om at forlænge kontrakten med 12 måneder, som man ellers havde sikret sig i aftalen.

Datoen for at benytte sig af optionen er overskredet allerede.

Dermed står Kieran Tierney lige nu til at være kontraktfri med udgangen af sæsonen.

Historien melder intet om, hvorvidt den 27-årige venstreback allerede smutter denne vinter.

Han har dog muligheden for at underskrive en ‘pre-contract’ med ikke-engelske klubber fra den 1. januar.

The Athletic skriver, at en transfer næste måned også kan være en mulighed.

Kieran Tierney kom til Arsenal fra Celtic i 2019 og står i alt noteret for 125 kampe for klubben.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P