Spurs-træner er klar i mælet: Vil ikke have Marcus Rashford
Marcus Rashford er øjensynligt ikke på Ange Postecuglous radar.
Det er tid til at komme videre, fortalte Marcus Rashford i går aftes i et interview.
Der er helt sikkert mange bejlere til Manchester United-profilen, men Tottenham Hotspurs er øjensynligt ikke en af dem.
I hvert fald ikke for nu, fortæller Tottenhams cheftræner, Ange Postecoglou.
– Han er en meget god spiller. De har mange gode spillere, men jeg har nok i at træne mine egne spillere.
– Jeg har ikke umiddelbart den store interessere i at dissekere hans (Marcus Rashford, red.) situation yderligere, siger Tottenham-træneren ved pressemødet op til Carabao Cup-kampen mod netop Manchester United.
27-årige Marcus Rashford har spillet hele sin karriere i Manchester United, hvor han står noteret for 426 førsteholdsoptrædener, 138 mål og 63 oplæg.
Medie: Real Madrid også blandt bejlerne til Rashford