Medie: Real Madrid også blandt bejlerne til Rashford
Marcus Rashford kommer angiveligt ikke til at mangle bejlere.
Marcus Rashford har fyldt ikke så lidt i medierne de seneste dage.
Særligt efter han end ikke var med i Manchester Uniteds trup, da man besejrede Manchester City med 1-2 ude, er historierne begyndt at florere.
Alt i alt tegner der sig et billede af, at han er røget i unåde hos den nyslåede United-manager Ruben Amorim.
Derfor virker et brud med Manchester United i stigende grad sandsynligt denne vinter.
Sker det, kommer han dog ikke til at stå uden tilbud.
I hvert fald er flere gange blevet sat i forbindelse med nogle af verdens største klubber.
Det gælder også FC Barcelona, som ifølge Sport menes at tro, at man kan hente Rashford for omkring 40 millioner euro.
Mere opsigtsvækkende er det dog, at det spanske medie i en nærmest henkastet bemærkning får nævnt, at også Real Madrid er blandt den engelske kantspillers bejlere.
Den spanske kongeklub er ellers ikke ligefrem i underskud på store navne, og umiddelbart er det da også svært at forestille sig, at Marcus Rashford ville kunne konkurrere med Vinicius Junior om spilletid.
Rashford har spillet 426 førsteholdskampe for United, hvori den engelske kant har formået at score 138 mål og bidrage med 138 assists.
I indeværende sæson er det blevet til fire mål og en enkelt assist i 15 Premier League-optrædener.