3F Superligaen

Medie: FC Nordsjælland jagter MLS-dansker

FC Nordsjælland er angiveligt tæt på at hente en tidligere Superliga-profil.

Tobias Salquist i en hovedstødsduel for Chicago Fire.
Foto: Mike Dinovo/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Det er stadig mindre end et år siden, at Tobias Salquist fik indfriet sin drøm om et skifte til udlandet.

Langt om længe lod Silkeborg IF ham foretage et skifte til MLS-klubben Chicago Fire.

Alligevel forlyder det nu, at han er på vej tilbage til dansk fodbold.

Det er dog ikke SIF, der fører kapløbet om den 29-årige midtstopper.

Det er i stedet FC Nordsjælland.

Det skriver Midtjyllands Avis, som dog også erfarer, at Farum-klubben ikke er den eneste Superliga-klub, der har gjort sig tilnærmelser.

Tobias Salquist står noteret for 16 kampe i Chicago Fire, hvor han også har kæmpet med flere forskellige skader.

Hans kontrakt strækker sig frem til udgangen af 2025, så FC Nordsjælland skal formentlig diske op med en transfersum, hvis man vil have fingrene i ham.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P