Bundesligaen

Flirter han med exit?: Musiala elsker spansk storklub

Jamal Musiala har endnu ikke forlænget sin kontrakt med Bayern München.

Jamal Musiala peger på sit hovede efter en scoring for Bayern München
Foto: Ina Fassbender/AFP/Ritzau Scanpix

Jamal Musiala har endnu ikke forlænget sin kontrakt.

Bayern München har og aldrig lagt skjul på, at de hellere end gerne beholder ham.

Det er dog ikke sikkert, at han bliver hængende før pen er sat til papir, og i et nyt interview fortæller Musiala om sin kærlighed til en anden klub.

Jamal Musiala lægger nemlig ikke skjul på, at han har en stor forkærlighed for FC Barcelona, som han har fulgt hele sit liv.

– FC Barcelona var mit referencepunkt. Mit yndlingshold, siger han.

– Midtbanetrioen med Xavi, Busquets og Iniesta fascinerede mig. Jeg kunne se deres kampe igen og igen, siger han i et interview til Bild.

Særligt en spiller, som han absolut ikke er alene om at idolisere, har fyldt meget for den tyske maestro.

– Messi var min helt og min favorit. Jeg havde også en Messi-trøje, siger Musiala.

Om det er en flirt med det spanske storhold er svært at vide, men ikke desto mindre er det da et løjerligt tidspunkt at lufte sine tanker om en anden klub end den, han eftersigende skulle ligge i kontraktforhandlinger med.

Musiala har kontrakt frem til sommeren 2026 I Bayern München og har i indeværende sæson bidraget med 13 mål og 5 oplæg i 21 kampe på tværs af alle turneringer.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P