Fansene har talt: Se efterårets hold i Superligaen
3F Superligaens fans har stemt på 11 spillere, der udgør efterårets hold.
– Folket har talt.
Sådan indleder 3F Superligaen på X sammen med et billede af efterårets hold.
Spillerne er blevet valgt på baggrund af stemmer fra fans, der har stemt gennem Facebook eller Instagram.
Bemærkelsesværdigt er det, at F.C. København og FC Midtjylland, der ligger á point i toppen af tabellen, kun har fået sammenlagt én spiller med på holdet.
Der er her tale om FCK’s Mohamed Elyounoussi.
I stedet domineres holdet i høj grad østjyske klubber.
Således har AGF (4) og Randers FC (3) hele syv spillere med på holdet.
Silkeborg IF har to spillere med, mens Brøndbys Mathias Kvistgaarden runder efterårets hold af.
Randers FC har desuden sin cheftræner, Rasmus Berthelsen, med på holdet.
Du kan se fansenes ‘efterårets hold i 3F Superligaen’ nedenfor
Folket har talt 📣
— 3F Superliga (@Superligaen) December 18, 2024
Fansene på 3F Superligas Facebook og Instagram har stemt på deres favoritter til Efterårets Hold, hvor hele fire profiler fra AGF og tre fra Randers FC har fundet vej til start 11'eren 🗳️⚽️ pic.twitter.com/6IQwNGU8Ng