
Tidligere OB-profil indstiller karrieren som 40-årig
Han nåede at spille næsten 200 kampe i Odense.

Foto: Katrine Emilie Andersen/Ritzau Scanpix
Espen Ruud er nok et navn, som de fleste fynboer husker med glæde.
Den norske landsholdsback var i flere sæsoner en stor profil for OB, men nu har forsvarsveteranen stillet støvlerne på hylden i en alder af 40 år.
Det bekræfter den tidligere OB-profil på Instagram.
– Efter 22 sæsoner og omkring 700 kampe som fodboldspiller for Odds BK, Odense og landsholdet er min fodboldkarriere slut.
– Jeg er taknemlig og stolt over alle øjeblikkene, jeg har oplevet som spiller og alle de venskaber, jeg tager med mig videre i livet, skriver 40-årige Ruud på det sociale medie.
Espen Ruud spillede fra 2008 til 2014 i OB. Han nåede at spille 197 kampe for OB i Superligaen og scorede 19 mål.