Premier League

Hjulmand på ønskelisten i Premier League-klub

Kasper Hjulmand bejler til et job i Premier League.

Kasper Hjulmand står med hænderne over hovedet i Parken.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Kasper Hjulmand er fri på markedet.

Det er ganske belejligt for særligt én Premier League-klub, der netop har vinket farvel til sin træner.

Southampton valgte nemlig at afbryde samarbejdet med Russell Martin kort efter 0-5-blamagen hjemme mod Tottenham, og angiveligt har Southampton den tidligere danske landstræner i kikkerten.

Det kunne mediet talkSPORT berette om mandag, og tirsdag aften er Sky Sports kommet med samme melding.

Ifølge talkSPORT skulle Kasper Hjulmand være åben overfor muligheden for at tage et trænersæde i England.

Kasper Hjulmand står med hænderne over hovedet i Parken.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kasper Hjulmand står på listen over mulige kandidater sammen med West Bromwich’ spanske manager, Carlos Corberan og Sheffield Wednesdays Danny Rohl, der tidligere har været assistent for Ralph Hassenhüttl i netop Southampton.

Umiddelbart efter EM-slutrunden i sommer valgte Kasper Hjulmand at stoppe som landstræner for det danske landshold.

Hvad så nu? Hjulmand fortæller fremtidsplanerne

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P