Medie: Vinicius Jr. bliver kåret som verdens bedste
Den brasilianske superstjerne modtager eftersigende en stor pris i aften.
Han blev forbigået ved Ballon D’or kåringen tidligere på året, men nu kan der vente Vinicius Jr. en stor hæder.
Ifølge det brasilianske medie Globo kommer den brasilianske superstjerne fra Real Madrid til at modtage hovedprisen ved Fifas ‘The Best’-awardshow i aften.
Awardshowet finder sted i Doha, Qatar klokken 18.00 dansk tid, og her bliver det altså eftersigende annonceret, at den 24-årige Real Madrid-stjerne snupper titlen som ‘The Best’.
Det er første gang siden 2007, at en brasilianer vinder prisen som årets bedste spiller. Dengang var det AC Milan-stjernen Kaka, der vandt.
Vinicius Jr. vil med titlen komme i et fornemt selskab med tidligere brasilianske vindere, blandt andre Romario, Ronaldo, Rivaldo og Ronaldinho.
Medie: Så tæt var Vinicius fra at vinde Ballon d’Or