Medie: Galatasaray intensiverer jagt på Serie A-stjerne
Galatasary sætter angiveligt alt ind efter et prominent Serie A-navn.
Paulo Dybala har i mange år slået sine folder i Italien, hvor argentineren har været blandt de helt store stjerner.
Men dette kan meget vel lakke mod enden.
Den 31-årige argentinske verdensmester, der aktuelt tørner ud for AS Roma, sættes i hvert fald i forbindelse med et skifte til tyrkiske Galatasaray.
Det er den tyske Sky Sports-journalist Florian Plettenberg, der beskriver den tyrkiske klubs interesse i argentineren.
En interesse, der beskrives som værende ganske intens og konkret.
Ifølge Plettenberg vil Galatasaray nemlig gå langt for at hente Dybala i januar, så han kan erstatte klubbens nuværende argentinske angriber, Mauro Icardi.
Og ifølge den troværdige journalist er Dybala åben for et skifte til den tyrkiske storklub.
Dybala har i sin Serie A-tid scoret i alt 115 mål i 293 optrædener for Juventus, mens det er blevet til 36 mål i 95 kampe for AS Roma.
Inden sit store gennembrud scorede Dybala 21 mål i 93 kampe for Palermo.
🚨🟡🔴 Understand @GalatasaraySK are now pushing to sign Paulo #Dybala ✔️
— Florian Plettenberg (@Plettigoal) December 17, 2024
The 31-year-old striker from AS Roma is a transfer target in the winter to replace the injured Mauro Icardi.
Talks have started. Dybala is said to be open to the move. No negotiations between the clubs… pic.twitter.com/Pkz8E2hL8Q