
Medie: Denne klub vil hente Marcus Rashford
Tiden i Manchester United er ved at rinde ud for Marcus Rashford.

Marcus Rashford er endt ude i kulden.
Senest var den 27-årige Manchester United-stjerne helt udeladt fra truppen til derbyet mod bysbørnene fra Manchester City.
Her lød forklaringen, at det ganske simpelt var et spørgsmål om evaluering – alt imens flere medier har kunnet erfare, at Rashford er endt som kanonføde i klubben.
Det mener TalkSport også at vide.
Ydermere erfarer mediet, at Marcus Rashford skulle være kommet i betragtning af den saudiarabiske klub Al-Ittihad, der har den tidligere Manchester United-spiller Laurent Blanc som cheftræner.

Grundet Rashfords tårnhøje løn på svimlende 300.000 pund om ugen, hvilket svarer til en månedsløn på lige knap 11 millioner danske kroner er der dog ikke megen interesse for United-stjernen.

Den 27-årige englænder har fortsat kontrakt med United frem til sommeren 2028.