Europæisk Fodbold

European Super League forsøger igen under nyt navn

Sagaen er langt fra forbi. Folkene bag European Super League er tilbage under et nyt navn og med et lignende koncept.

European Super League skydes ned med det samme
Foto: REUTERS/Dado Ruvic/Illustration/File Photo.

Så er der nyt vand på møllen.

Bedst som man troede, at European Super League var lagt i graven, er A22, som er konsulentbureauet bag, tilbage igen.

Denne gang går turneringen under navnet ‘Unify League‘.

A22 har delt en video på Youtube, hvor man løfter sløret for den ‘nye’ turnering.

Der er da også enkelte ændringer at finde.

Den mest iøjnefaldende er, at man i stedet for 64 hold på tre forskellige niveauer nu har en drøm om 96 hold og fire forskellige niveauer.

De forskellige niveauer hedder Star, Gold, Blue og Union. Star og Gold er fortsat de to højst rangerende ligaer og indeholder 16 hold hver, mens Blue og Union har 32 hold hver især.

Man skal i forslaget fortsat kvalificere sig til turneringen gennem de nationale ligaer.

Der vil blive spillet 14 kampe i alt for alle deltagere i liga-fasen, inden man når til knockout-kampene.

Kampene skal spilles midt på ugen gennem sæsonen.

Idéen bag European Super League var, at det skulle være gratis at se for alle. Det virker der ikke til at være blevet ændret på med Unify League.

A22 har ifølge journalisten Ben Jacobs kontaktet UEFA for at blive godkendt.

Du kan se promoveringsvideoen fra A22’s Youtube-kanal nedenfor

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P