3F Superligaen

Brøndby-tilhænger efterlyses af politiet for vold

Københavns Vestegns Politi efterlyser en mand, der er mistænkt for vold og uroligheder ved det seneste københavner-derby.

Brøndbys fans i et hav af romerlys.
Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix

Der er blevet sagt og skrevet meget om det seneste derby mellem Brøndby IF og F.C. København tilbage i oktober.

Forud for kampstart gik det helt galt, da en gruppe af maskerede Brøndby-fans valgte at gå til angreb på de medrejsende FCK-fans på udebaneafsnittet på Brøndby Stadion.

Men sagaen er langt fra slut endnu.

Senest efterlyser Københavns Vestegns Politi tirsdag en ung mand, som er mistænkt for vold og uroligheder på Brøndby Stadion i forbindelse med det nævnte derby.

– Vi hører gerne fra borgere, som ved, hvem den mistænkte er, eller hvor han opholder sig. Han er selvfølgelig også velkommen til selv at henvende sig til os, siger vicepolitiinspektør Charlotte Skovby, Københavns Vestegns Politi.

Han beskrives som en mand på 18-28 år, 170-180 cm høj med en almindelig kropsbygning og kort lyst let krøllet hår. 

Københavns Vestegns Politi mistænker blandt andet den unge mand for at have løbet langs fodboldbanen og kastet med romerlys mod udebaneafsnittet før kampens start og for vold mod kontrollører efter kampen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P